ASP / ASP.Net-udviklere

 

 

dba.dk som online forretning

 

dba.dk, der er Danmarks største online handelsportal med mere end 900.000 besøgende hver uge, vokser hastigt på både erhvervs- og privatmarkedet og målt i brugere og omsætning.

 

Væksten er resultatet af et tæt tværorganisatorisk arbejde med at udvikle sitet og de bedste produkter til portalens brugere ved at fokusere på usability og brugerinvolvering. dba.dk arbejder strategisk med udvikling af intelligente teknologier og services, der kan udbygge sitets markedsposition. Om kort tid lanceres auktioner, og der er en lang række andre produkter og features i pipeline, der afventer udvikling i IT-afdelingen.

 

 

Stillingerne:

dba.dk’s IT-afdeling varetager opgaverne med vedligehold og videreudvikling af produkter og features til portalen. For at kunne indfri de forretningsmæssige ambitioner, søger vi 2 nye medarbejdere til afdelingen. De nye medarbejdere får til opgave at:

 

·          implementere nye funktionaliteter og gennemføre projekter til Danmarks største online handelsportal, og at

·          stå for vedligehold og fejlretninger af features på dba.dk gennem vores helpdesk.

 

Opgaverne løses i tæt samarbejde med andre afdelinger i dba.dk. Mange opgaver løses i ASP, hvor medarbejdernes kundskaber inden for ASP, HTML og SQL spiller en stor rolle, og i fremtiden vil flere og flere opgaver ligeledes skulle udføres i ASP.Net & eventuelt C#.

 

 

Der tilbydes:

De nye medarbejdere bliver en del af et uformelt og socialt miljø med et højt fagligt niveau og vilje til vidensdeling. Organisationen er både meget resultatorienteret, dynamisk og innovativ og klare målsætninger har bragt dba.dk i en position blandt Danmarks 10 største sites.

 

Fokus på medarbejderne spiller en central rolle i realiseringen af virksomhedens mål, hvorfor faglig kompetenceudvikling gennem certificering og kurser og kompetenceudvikling på det personlige plan via intern sparring og møder er en naturlig del af det at være ansat i dba.dk.

 

Du vil endvidere opleve en ledelse, der arbejder ligeværdigt og med respekt, hvor medarbejderne gives plads til udvikling, frihed og stort ansvar. Medarbejderne sidder tæt ved beslutningerne og oplever hurtig respons både internt og hos kunderne på de områder, man udvikler og bidrager til at realisere. Du er omgivet af søde og sjove kolleger, der altid er klar til at bakke op, og de pragtfulde omgivelser på Marselisborg Lystbådehavn, kun få minutter fra Århus centrum, bidrager til glæden ved at være ansat i dba.dk.

 

Besøg eventuelt www.dba.dk/job for yderligere info om dba.dk som arbejdsplads.

 

 

Kvalifikationer:

Vi lægger vægt på, at de nye medarbejdere er entusiastiske med deres fag, har både lyst og evne til samt mod på at arbejde med både ASP og ASP.net og i øvrigt har stor fortrolighed med webprogrammering. Indgående erfaring med ASP-løsninger (klassisk ASP, SQL, HTML) og en vis erfaring med ASP.Net & evt. C# er således en forudsætning for at kunne varetage de opgaver, stillingerne indebærer.

 

Herudover er det vigtigt at du elsker følelsen af at ”få noget på gaden” og at udfordre forretningen med forslag til forbedringer og endnu skarpere løsningsforslag. Som person matcher du team’et i dba.dk hvis du er:

 

·          åbensindet og kommunikerende,

·          en udpræget holdspiller,

·          lærenem og har lysten til at lære mere,

·          positiv med et glimt i øjet.

 

 

Ansøgning:

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til rekrutteringsfirmaet HHM International ApS, der medvirker ved ansættelsen. Ansøgninger modtages pr. e-mail på jobs@hhminternational.com eller på adressen HHM International ApS, Hopballevej 7, 7300 Jelling. Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Flemming Jensen på tlf. 75 87 28 11.

 

 

 

Tilbage til stillingsoversigt