>HHM International - Search & Selection Danish   English

Mekanisk Udvikler

Med Lead-potentiale

Stillingen:

Til vores udviklingsafdeling i Aarhus søger vi en mekanisk udvikler med lead-potentiale til en nyoprettet stilling. Du kommer til at indgå i et engageret og dynamisk team med 15 gode og dygtige kolleger inden for mekanisk, hardware- og softwareudvikling. I afdelingen er der et stærkt fagligt og lærerigt miljø med fokus på innovation.

Stillingen indebærer stor indflydelse på firmaets fremtidige produkter og arbejdsmetoder, hvor vi lægger vægt på overlegne løsninger og kvalitet.

Du skal arbejde med udvikling og konstruktion af opgaver inden for mekanisk automatisering, vejning, label applikatorer og produkt håndtering. I projekterne deltager du typisk i hele projektforløbet, som indeholder specifikationsafklaring, konstruktion, indkøb, produktionsopfølgning og hvis der er kunder involveret, deltager du også i den endelige leverance.


Kvalifikationer:

Vi lægger vægt på at du besidder:

  • Relevant konstruktionserfaring.
  • Erfaring med tyndplade og finmekanik.
  • Godt kendskab til Solid Works eller lignende 3D CAD program.
  • Navision-kendskab eller lignende erfaring.
  • Erfaring med mekanisk produkthåndtering.
  • Kendskab til/interesse for leverandører og kostpriser.
  • Kreativitet og gode samarbejdsevner.

Du har sikkert en teknisk uddannelse f.eks. maskintekniker, ingeniør eller tilsvarende.


Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig et selvstændigt job i et rart og kreativt miljø med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, herunder bl.a. efteruddannelse. Det er tale om et job med udfordringer i et internationalt, ekspanderende firma, hvor teamwork, godt humør og nærmiljø er i højsæde. Du aflønnes med en god gagepakke, der udover den faste løn indeholder blandt andet pensions- og kantineordning.


Ansøgning:

Du sender din ansøgning til rekrutteringsfirmaet HHM International ApS, der medvirker ved ansættelsen. Ansøgning modtages på jobs@hhminternational.com. Ring gerne til Flemming Jensen på 75 87 28 11, hvis du har spørgsmål vedr. jobbet.


Virksomheden:

Scanvaegt-koncernen med hovedkontor i Aarhus er teknologisk trendsetter inden for sit felt. Området omfatter fremstilling af integrerede Microsoft-kompatible software-løsninger og datasystemer, industri computers, etiketteringssystemer, produktionskontrolsystemer, automatiske veje- og sorteringsanlæg samt elektroniske vægte. Virksomheden har egne produktions- og samlefaciliteter.

På det skandinaviske marked leverer vi løsninger til industrien, fødevaresektoren, miljøsektoren og detailhandlen. Scanvaegt driver en række udenlandske salgs- og serviceselskaber, og koncernen beskæftiger i alt cirka 200 medarbejdere.

Se eventuelt mere på www.scanvaegt.dk

HHM International Aps  |  Hopballevej 7  |  7300 - DK-Jelling  |  : +45 75 87 28 11  |  Fax: +45 75 87 28 99  |  E-mail: info@hhminternational.com     

All rights reserved © HHM International Aps 2009 - 2017  |  Design & CMS: WebVizion